Anne Rom er psykolog med speciale i forældreskab. Vi har derfor stillet hende nogle af de spørgsmål, som vores dialog med mødre har rejst:
Hvad er de typiske årsager til, at mødre oplever at miste venner, når de bliver mødre?
Der er mange typiske årsager: Man har mindre tid, man flytter måske ud af byen, så der er større afstand. Man er måske ikke længere samme sted i livet som sine venner. Men generelt sker der noget hos alle, når de bliver forældre: Inden man får børn, har man frihed til at række ud til folk. Man har selv mulighed for at vælge, om man vil prioritere arbejde, fritidsinteresser eller venner. Man har frihed til at gøre, hvad man har behov for.
Hvad er det, der udfordrer mødrene?
Når man bliver mor, bliver man mere begrænset. Så man kommer til at mærke et behov for at tage fat i sine venner, uden at man kan. Det skaber en ensomhed, fordi man mærker et behov, som ikke bliver opfyldt. Og derved bliver til savn. Derudover kan det være svært at have samme kvalitative samtale, når man endelig mødes, end man havde før man fik børn. Som yderligere kan give følelsen af at have mistet noget.
Hvad er det, der udfordrer venskaberne?
Det, der ofte udfordrer venskaberne, er forståelse. Møder man forståelse for, at man ikke er så kontaktbar som før? Eller at man pludselig har andre interesser eller syn på børneopdragelse?
Hvis det er et venskab, hvor den ene har børn og den anden ikke har, så er spørgsmålet, om man kan bygge bro mellem de forskelligheder. Hvis der er stor uenighed om samværet, så kan man desværre miste et venskab, der kunne have været godt.
I bund og grund handler et venskab om, hvordan man kan bakke hinanden op. Også selvom man er forskellige.
Hvilke konsekvenser har det, når vennerne falder fra?
Man skal helst ikke være uden venner, fordi det kan gå hen og blive til ensomhed, isolation og dårligt selvværd – og i værste fald depression. Så falder de gamle venner fra, kan det være en åbning for at finde nye venner, som passer bedre til ens værdisæt. Det behøver altså ikke altid være dårligt, hvis vennerne falder fra, men det vil altid være en hård proces.
Når vi er i god kontakt med andre, bliver vi bekræftet i, at vi er okay, som vi er. Mennesket har et grundlæggende behov for at føle sig som en del af et større fællesskab og være accepteret i det. Hvis man står alene, er der mange ting, man ikke kan, og man har sværere ved at komme igennem kriser i livet. Så det er vigtigt at have et netværk af mennesker, der kan støtte dig.
Hvad kan man gøre for at holde fast i sine venskaber?
Ræk ud. Om det så bare er en sms, hvor man skriver: Hey, jeg tænker på dig. Det handler også om at huske at tage initiativ og invitere folk over, eller selv komme ud – om man tager baby med eller sørger for pasning. Og så er det vigtigt at prøve at acceptere, at samværet ikke bliver det samme som før, man fik barn. Typisk er der nogle skæve forventninger, fordi man gerne vil have, det skal være som før. Det er vigtigt at forventningsafstemme med sine venner og turde at sige tingene højt. For eksempel at man rigtig gerne vil være nærværende og høre alt, hvad der bliver sagt, men at det kan være svært, når barnet kalder, og man har ammehjernen med. At sige, at man gør sit bedste. Det handler altså om at hjælpe forståelsen for hinanden på vej.
Og så er man bare nødt til at få flere telefonvenner, når man er mor! 10 minutters samtale hist og her, kan virkelig opretholde et venskab, selvom man har svært ved at finde tid til at ses så ofte som før.