12 uger inde i graviditeten offentliggjorde Thea Wandahl Hengeberg og hendes kæreste, at de ventede et barn. Efter det oplevede hun, at vennerne ikke længere skrev til hende, når de planlagde at mødes.
Af Klara Trebbien
Thea, som i dag er 23 år, mødtes hyppigt med vennerne, før hun blev gravid. Førhen var det langt fra et særsyn, at hun var sammen med sine venner både torsdag, fredag og lørdag. De tog ofte i byen eller mødtes i en park og grillede. De kunne snakke om mange forskellige ting – lige fra skøre anekdoter fra tidligere byture til politiske emner, der var oppe i tiden.
Samværet og samtalerne med vennerne savner Thea i dag, hvor antallet af månedlige aftaler med venner kan tælles på én finger.
”Jeg savner at udleve, den identitet jeg havde før. Jeg mangler at komme ud og slippe mig selv fri fra alle de rutiner, der følger med at have et barn. Det er meget det samme hver dag: lur, mad, skiftning. Jeg savner at komme ud af det.”
Mødregruppen kan ikke erstatte vennerne
Theas datter er i dag fire og en halv måned gammel, og det betyder også, at hun minimum én gang om ugen er sikret samvær med andre voksne mennesker. Hun kommer nemlig i en mødregruppe, og den er hun meget glad for. Men selvom hun her kan sparre med andre mødre, der står i den samme situation som hende, er der alligevel én ting, som mødregruppen ikke kan give hende: et afbræk fra mor-identiteten. Samtalerne i gruppen drejer sig altid om børn og emner, der relaterer sig til barselslivet
”Jeg kommer stadig ikke ud og er noget andet end mor,” siger hun.
Til det formål har Thea brug for de venner, der også kendte hende, inden hun blev mor. Men invitationerne til de sociale arrangementer er udeblevet siden Thea og hendes kæreste offentliggjorde, at hun var gravid i 12. uge.
Et misforstået hensyn
Thea er skuffet over det manglende initiativ fra mange af hendes venner, men hun tror ikke, at de undlader at skrive i ond mening.
”Jeg tror ikke, det er med vilje, at de har trukket sig. Jeg tror, de tænker, at jeg har et andet liv og ikke har tid til det.”
Alligevel påvirker det hende, at hun ikke ser sine venner ret tit. Når hun cirka en gang om måneden ses med en ven, kan det nogle gange overrumple hende, hvor meget der sker i vennernes liv – og hvor dårligt orienteret hun er:
”Pludselig er der sket vildt meget i deres liv, og normalt plejede jeg at vide, hvad der skete. Jeg bliver lidt ked af, at de ikke ringer, når der sker noget fedt, som de plejede at gøre.”
SPØRGSMÅL OG SVAR MED THEA
Hvordan er du sammen med dine venner nu?
Jeg ses med venner cirka en lørdag om måneden. Det foregår typisk sådan, at de kommer hjem til os klokken cirka halv seks, og så laver vi noget aftensmad. Derefter spiser vi og hygger os, og når min datter så skal puttes, så tager de hjem ikke ret lang tid efter. Det er typisk mellem otte og halv ni. Det er meget hyggeligt og rart at se nogle folk. Men det er meget planlagt, og folk er nødt til at gå hjem tidligt, fordi min datter skal sove, og fordi vi er megatrætte min kæreste og jeg.
Hvad savner du at lave med dine venner?
Jeg savner at være sammen mine venner på en anden måde, end når mit barn med. Jeg savner ikke at skulle planlægge så meget: Bare at kunne sætte mig på en bar og drikke nogle øl og så finde ud af, hvad aftenen skal byde på hen ad vejen.
Hvis skyld er det, at kontakten mellem dig og dine venner er blevet reduceret så kraftigt?
Det er delvist deres og delvist min skyld. De tager et hensyn, som jeg ikke føler, de skal tage, når de ikke inviterer mig, fordi de regner med, at jeg ikke kan. Jeg giver samtidig ikke udtryk for, at de ikke skal tage det hensyn til mig.
Hvorfor har du ikke selv rakt ud?
Det handler både om, at jeg synes, det er svært at være den, der rækker ud. Faktisk er jeg lidt bange for at blive afvist. Men det handler også om, at jeg ikke har overskuddet til at tage initiativet. Det er ikke det samme at være sammen med mig nu, fordi mit fokus også er et andet sted. Det kan måske også være svært at være i for dem, hvis de forventer noget andet.
Derfor tager jeg også et hensyn ved ikke at presse på, fordi det er vigtigt for mig, at de kommer, fordi de har lyst – og ikke fordi de føler sig tvunget.
Har du følt dig ensom i forbindelse med, at du er blevet mor?
Ja, klart. Man er meget alene. Jeg er i hvert fald. Mine venner har jo også en hverdag, og man har ikke tid til at se hinanden i hverdagen.
Jeg har mange timer alene, fordi min kæreste arbejder fuld tid, imens jeg er på barsel. Så han er væk stort set hver dag. Jeg er ikke i skole eller på job, så jeg får ikke set nogle venner der. Jeg er bare mig selv. Det ville være heldigt, hvis jeg havde en ven, der var på barsel samtidig med mig. Det har jeg bare ikke, fordi mine venner ikke har fået børn endnu.
Hvordan, tror du, dine venskaber ser ud i fremtiden?
Jeg håber og tror på, at det kan blive bedre, end det er lige nu, når min datter bliver lidt mindre afhængig af mig. Jeg synes jo ikke, at folk er forsvundet som sådan. Jeg tror mere, at de tænker, at det første år med et barn er hårdt, og når min datter bliver lidt ældre, så kan jeg være mere med igen.